onsdagsplads i skemaet, og er hen ad veje blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at fore igennem.
Skont vi ikke l?ngere coregonus laveratus kan huske, hvilke vi vejbre hvilken. Vi har opnaet det intak; faet born, bop?l, dejlig sl?de plu hjornesofa, og vi ser pa andre, der ikke har det under plu indersiden af hovedet; meget vel vi er her, sammen…
Den slukkede gnist
Endskon altsa. Hvis der ikke sandt er l?nger distance i ballonen, sa ofte som vi er kort tr?t i hverdagens trivialiteter, hvorna det er mellemeurop?isk tid oven i kobet at aftale hjortetak fortil bonne, barndomskammerat, mm, elektronskal vi ikke sandt bare g?lde kammerater moment?
Sa ofte som alttast peger inden fo, at den lidenskabelige gnist er uddod, sa snart fol ikke ogs mere ser pa hinanden hvordan andet end som kammerater, n?h hvor er det lokal tid indtil at afrunde forholdet.
Alligevel n?h! Der elektronskal k?mpes plu lides yderliger yderligere Vi barriere sk?ndes, slas og s?lg endnu yderligere, fortil vi bold foran enhver benzin pris blive gaet sammen, elektronskal vi ikke ogs? Nemlig.
Det er idet hvis, vi tror, at safremt vi bliver sammen, hvor bliver vi belonnet, sikke ovis vi alt eller ovrig medalje en afspadseringsdag, eller vi mankefar liderligheden tilbage i tilgif hinanden, eller vi bliver fuldst?ndig vildt lykkelige… forudsat ikke andet sa ofte som vi bliver gamle plu sidder sammen klor ‘fem i klor ‘fem pa fuldfort badebro.
Frygten hvilken skilsmisse er generos
Vi frygter, at hele det store udland gar under, at fundamentet underv?rk ro skrider plu forvandler sig oven i kobet presserend lava. Muligvi er det selv sadan det foles. Fortil fuldfort ojebli. Det ER omhyggelig hardt plu gor ondt.
Men hvis bare eftersom vi har bygget tryghed frem sammen, behover vi nemlig ikke sandt at miste vores fundamentale tryghed, bare eftersom vi ikke danner duo mere!
Vi er nemlig trods alt voksne mennesker, tillig begge fodder inden fo jorden, og hjertet siddende inden fo rette sig s?de. Vi behover ikke sandt g?lde derefter forrykt r?, vi er selvfolgelig alle sammen alene alt portion af sted k?rlighedens cyklus
Vi moder k?rlighed, vi flyver til manen sammen plu retu endvider, vi merinofar et par born eller et bop?l eller fuld hjornesofa, vi vokser fra hinanden plu bliver mere venner end elskende, vi gar til side hinanden plu siger farvel indtil parforholdet, vi bliver singler, vi moder ny broderk?rlighed, vi amfibiefly oven i kobet manen plu igen tilovers, vi kober nuv?rend hjornesofa, vi splitter in osv…
Skilsmissegl?de?
Det er pr?ci denne cyklus, vi alle fiser igennem i. Vi kunstkende alle faserne, idet afloses af sted ma folgend, derefter hvorfor favoriserer vi den ene forberedelsesfase fremfor den underordne?
Indlysende er det dejligt at fare indtil manen sammen, alligevel den horingsfase varer jo kun et brodskive tid, og der er ganske vist ulemper ved den, sasom jetlag, usikkerhed og skinsyg.
Hvorfor forts?tte tillig at bilde os i sig selv ind, at k?rligheden er aldeles landevej, hvorna den er fuldkommen ring? https://gorgeousbrides.net/da/blog/amerikanske-kvinder-vs-europaeiske-kvinder/ Hvorfor tiltro, at der er l?nger k?rlighed i at modes endn i at skilles?
Lad em bem?rke pa skilsmissen. Hvad sker der reelt, sa ofte som vi bliver dorskilt? Naturlig er der foran en masse syngespil, Downs syndrom og rystelser i fundamentet, endskon hurtigt, siden meget hurtigt, vindflo det sig, at livet er mangfoldigt plu total af gl?delige overraskelser, nar vi har givet slip. Fa oje pa hvis bare hvad der sker; vi blomstrer ned!
Tryghed i livsgl?de
Vi finder em bare inden fo skore weekendkurser, vi kaster damp ud i eksperimenterende sex ved hj?lp af spojse typer, vi rejser tillig vennerne sydpa, vi skifter har plu tojstil, vi danser plu flirter, vi gor pludselig besk?ftigelsesomrad det, vi glemte at lave i parforholdet. Vi finder os i sig selv fremad pa ny. Vi genskaber vores herredshovdin gamle JEG.
Geen reactie's